Battle report:

Her er HC med en battle report. Det blev en massacre mod Chaos, men der var en god grund. Vi havde nemlig ikke styr på reglerne, så allerede i første runde var spillet mere eller mindre tabt. Læs derfor det følgende så vi undgår en lignende situation igen.

Jeg må først forklare opstillingen. Banens udformning gjorde at en lukket midte ville splitte begge vores hære op hvis vi deployede her. Vi gjorde derfor begge det samme, nemlig primært at holde os på den ene side. Jeg forklarer det set fra min side. Set fra yderste venstre flanke fieldede jeg eliten bestående af 10 chosen chaos knights of Khorne, 2 units á 20 chaos warriors of Khorne og 2 chariots of Khorne som min hovedstyrke, tæt pakket sammen og med fire magikere beskyttet bag mine warriors. Derudover havde jeg nogle hunde og furies, der i øvrigt klarede sig glimrende ved sammen med mine magikere at gøre kål på alle hans goblin shamaner og wolf riders. Af andet positivt kan nævnes mine chariots, der ganske fint pløjede sig igennem både en chariot og et kæmpe unit orker uden at møde modstand. I love'em!

Anders fieldede en fin opstilling med orker i midten, boar boyz på flankerne og gobliner og chariots til at fare frem og lave noget ballade. Ingen artilleri eller noget pjat, idéen var at det bare skulle være hårdt mod hårdt, og da vi havde nogenlunde ens hærtyper, så det ud til at skulle blive en fin kamp. Jeg var selvfølgelig outmatched i antal units. Det er man jo altid mod grønhuderne, men jeg håbede på at mine riddere hurtigt ville breake et unit eller to så der kunne komme lidt balance i tingene. De kom skam også i kamp allerede i første runde, da jeg startede og Anders med magi fik lov at charge fremad en ekstra gang.

Det havde jeg sådan set regnet med, men jeg har før set mine riddere blive charget, ikke få en skramme og så uddele nogle seriøse tæsk som hævn. Så alt gik faktisk efter planen. Men som man kan se på billedet nedenfor havde jeg stillet mine riddere op ad en bakke og lidt på skrå, så de helt sikkert ville kunne få et godt charge næste runde hvis Anders ikke kom op til mig. Og her startede balladen så, for da Anders nu charger lige fremad med sine gobliner, rammer han mine riddere på kanten af deres tray, så der lige præcis er 4 gobliner i forreste række på hver side af hjørnet. Nu har Anders jo været så smart, at han har taget sin shaman ud inden han chargede, så der mangler lige præcis en figur i bagerste række. Den mangler selvfølgelig i den side, der befinder sig i riddernes front arc, hvorefter Anders med henvisning til tegningen på side 46 mener at goblinerne nu skal aligne om i flanken på ridderne.

Det er for det første helt forkert, men udover det opstår et nyt problem. Goblinerne skal nemlig wheele omkring en tredjedel af trayet udenfor bordet for at kunne aligne op til riddernes flanke. Jeg forsøger at argumentere for at man aldrig må have en model udenfor bordet, men jeg opgiver for let hele denne diskussion (jeg var meget træt og jetlagget efter min hjemkomst fra Thailand) og lader Anders få lov til at gennemføre sit charge. Goblinerne slår naturligvis ingen riddere ihjel, men da de alene kommer med +6 til CR fordi de har 3 ranks, banner, outnumber og flank, har de stakkels to riddere på flanken ikke en chance for at redde den situation. De flygter selvfølgelig, og selvom jeg godt nok senere får dem rallyed, er flanken jo nu helt åben og snart ryger de to units warriors der bliver totalt omringet. Og så er der lukket for ballet.

Efter at have fået sovet ud nærlæste jeg reglerne på side 46 og har desuden lavet nogle postings inde på GWs forum hvor jeg har fået mange gode svar. Angående det med at wheele ud af bordet, samt aligning i det hele taget, så skal man i alle tilfælde forsøge at undgå den slags situationer. En model må aldrig befinde sig bare en smule udenfor bordet. Kommer man i en sær situation ude på flanken, er reglen den at man faktisk skal aligne på begge units så de står med så mange modeller i basekontakt som muligt. Samme princip gælder hvis man under et align kommer i kontakt med noget terræn, der vil gøre det umuligt at aligne op til fjenden. Så tager man fat i begge units og flytter lidt rundt på dem indtil de kan komme til at smadre hinanden uden at være i kontakt med problemområder som bordkanter eller terræn. Dette princip kaldes "fudging", og er faktisk også beskrevet i appendix 5 i regelbogen.

Jamen hvornår bliver det så et failed charge, tænker du sikkert. Her er reglen den at man jo ikke flytter sit unit før man har fundet ud af om det faktisk kan nå fjenden. Der begynder vi ofte bare at flytte på unittet og undervejs finder vi så ud af om det er et failed charge eller ikke. Og her bliver vi så forvirrede over det med terræn, der kommer i vejen for at aligne op. Hvis man i denne fase kan se at man bare på en eller anden måde vil kunne komme til at snitte sit mål, er det et succesfuldt charge. Når man så senere flytter chargers, flytter man bare så langt henimod fjenden som man kan, og hvis man ikke selv kan lave et align op til fjenden, må man altså tage fat i begge units og finde en eller anden måde, de kan nå hinanden. Det bliver altså kun et failed charge hvis det er helt åbenlyst at man på ingen måde kan komme til at snitte fjenden.

Her gælder som altid reglen om sportsmanship, så hvis der er tale om at man ender en millimeter fra, så failer charget ikke. Ligeledes hvis man under sit wheel under charget har problemer med terræn fordi bagenden af ens tray støder imod et eller andet. Vær flink ved hinanden og tænk på at det skal være sjovt for begge parter at spille spillet. Læs appendix fem. Der er de meget gode til at lægge vægt på at det handler om at have det sjovt og ikke om at udnytte sære situationer i movement-fasen til at få en fordel så man kan vinde. Det er direkte forbudt at lave et charge hvor man ikke forsøger at maximere antallet af modeller der kan slås på begge sider. Ikke noget med at angribe så man kun rammer med en figur ude på kanten af sin modstander, heller ikke i overrun moves eller lignende. Der må man tænke lidt logisk og være large på begge sider så man undgår latterlige situationer.

Så antager vi at Anders faktisk lovligt kunne have charget ridderne på den måde i flanken, ville han alligevel ikke havet fået lov at få dem i flanken, da han ikke måtte flytte goblinerne ud af bordet, og et rimeligt kompromis så måtte være at ridderne alignede op med deres front mod goblinerne, eller at han alignede goblinerne op den anden vej, så de stadig ville være kommet ind forfra. Men under alle omstændigheder vil den situation næppe nogensinde forekomme, for hele præmissen for den var forkert. Det var nemlig ikke hvorvidt goblinerne havde en model mindre i den ene eller den anden side af deres front arc, der betød noget. Det afgørende unit var ridderne og hvad der var indenfor deres front arc ved chargets begyndelse, ikke da goblinerne ramte dem. Både her og i øvrigt også da de ramte ridderne, var goblinunittet primært indenfor riddernes front arc, hvilket betød at goblinerne skulle forsøge at lave et charge hvor de fik så mange modeller som muligt ind i riddernes front. Altså ikke noget med at gå lige fremad indtil man rammer hjørnet.

I dette tilfælde var det kun lige indenfor en enkelt inch eller noget i den stil, de ville kunne nå ridderne, så det var ikke meget, de ville kunne have wheelet ind mod deres front. Men det var stadigvæk hvad de skulle have gjort så meget som muligt, hvorefter de ville aligne op foran ridderne midt på bakken. Og så ville det være blevet et helt andet spil. Men så ved vi det til næste gang, og jeg kan kun opfordre på det kraftigste til at vi alle husker at det handler om at have det sjovt for alle, og ikke om at udnytte mærkelige situationer til sin egen fordel. Det giver bare en ubehagelig stemning. Det er ikke for at hænge Anders ud for denne konkrete situation. Vi er alle lige slemme til det når vi bliver ivrige og gerne vil se vores små brikker vinde. Tricket er at tænke lidt logisk og realistisk over tingene, så når sære situationer opstår og man ikke lige kan huske reglerne, er det der virker logisk nok det rigtige. Det virkede helt tåbeligt at goblinerne skulle få lov til at lave et sådant stunt, og som jeg senere fandt ud af var det altså også fuldstændig forkert på alle måder. Mantraet må være at tænke sig om og huske at vi spiller for at have det sjovt.